At se det hele fra en anden vinkel.

mammayoga blog 3

Forleden fik jeg en mail fra én af de mange kvinder, der har fulgt undervisning på mit gravidyoga hold.

Hun skrev bl.a.:

Det var simpelthen så stor og god og dejlig en oplevelse at føde. Jeg syntes, min krop var fantastisk, og det var helt vildt at bruge veerne på den konstruktive måde, at kunne gå med dem og ind i dem med åndedrættet og med bevægelserne, at give slip og lade kroppen styre uden at blive bange.”

Hendes mail efterlod mig med et kæmpe smil på læben. Mailen sætter nemlig på bedste vis ord på mine bevæggrunde for at beskæftige mig med det jeg gør, nemlig gravidyoga og kvindekroppen før og efter en fødsel.

For 4 år siden satte jeg mig for, at jeg ville videreuddanne mig inden for gravidyoga, efterfødselsyoga og yoga generelt for kvinder.

I begyndelsen var det lidt skræmmende at gå den vej. For jeg havde altid set mig selv som en poweryoga underviser. Én der trives utrolig godt med fart på og et langt stærkt flow. Men min første fødsel vendte op og ned på tingene. Jeg kunne mærke på min krop og mit sind, at jeg længtes efter noget helt andet. Jeg mærkede ikke længere det fantastiske i at skulle mestre 20 gange ’planken’ i et kraftfuldt flow.

Mit hjerte og krop bankede mere og mere for at være blød, give slip, turde mærke efter og være til stede. Med fokus på åndedrættet, på en anden måde end jeg før havde oplevet det. Så efter et par måneders tøven hoppede jeg ind i gravidyoga universet, og jeg har ikke fortrudt et øjeblik siden.

I dag er jeg er glad for at jeg turde se mig selv som yogaunderviser fra en helt anden vinkel. Jeg fandt mere eller mindre ’hjem’, da jeg begyndte at undervise i gravidyoga. For mig, som underviser, er det fantastisk, at gravidyoga kan give kvinder værktøjer og redskaber, som de konkret kan bruge, når de skal føde eller har veer, der virkelig bider.

Og så er det kraftfuldt og fantastisk at betragte de smukke, gravide og skønne kvinder træde ind på yogamåtten og langsomt, men sikkert oparbejde en stærk tro på kroppen og dens formåen.

Louise :-)